TOP 4 ÅRSAGER TIL FUGT I KÆLDEREN

Løsningen på for meget fugt i kælderen afhænger af årsagen. Vandet kan komme fra utætte kloakker, revner i fundamentet eller som opstigende grundvand, og når først årsagen er identificeret, kan problemet behandles. Her er de mest typiske årsager til vand i kælderen, og sådan identificerer du problemet hos dig selv.

skimmelsvamp på kældervæg

Har du puds, som er afskallet, maling, der bobler, eller ligger der en lille sø af vand på gulvet? Er der en dunst af råd, som kommer nede fra kælderen? Situationen er uoverskuelig, og i stedet for omgående at tage stilling til det, er døren til kældertrappen måske bare blevet lukket for en tid. Men hvad er egentlig problemets rod?

1. Er væggene fugtigere, jo tættere du kommer på kælderens gulv?

Så kunne dit problem være opstigende grundfugt. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis fugtprocenten generelt øges, jo mere man nærmer sig kældergulvet, er der sandsynligvis tale om opstigende grundfugt. I Danmark ligger grundvandet mange steder højt oppe i jordlagene, og dette kan medføre opstigende grundfugt. Her kan der også være en sætningsskade i fundamentet, der forsager det overfugtige miljø.

2. Er der dybe revner i fundamentet i dit hus?

Så kunne dit fugtproblem være generelle sætningsskader. Dybe revner i husets fundament kan have en direkte vandindtrængning som følge. Skaden kan både komme fra oven og fra neden, og for at sikre sig mod fugtskader er det en god idé at få fikset eventuelle sætningsskader.

3. Oplever du skjolder på væggene og generel fugt fra siderne i din kælder?

Dette kan skyldes en nærliggende utæt kloak eller en utæt regnvandsbrønd. Derudover kan årsagen også være et terrænfald mod dit hus og din kælder. Dette kan være besværligt at få vendt væk fra sit hus, og så bør huset fugtsikres.

4. Vil du ændre brugen af kælderen i dit ældre hus?

Stort set alle kældre fra før 60’erne har opstigende grundfugt. Kældrene i gamle huse er utætte og blev tidligere kun brugt til opbevaring af kul, koks og redskaber samt til fyrrum og andet opbevaring, der ikke var generet af fugt. Sidenhen har ønsket om at udnytte den i grunden spildte plads, en tom kælder indeholder, fået lov at spille ind, og et badeværelse, et vaskerum eller et teenageværelse er ikke ualmindeligt i et kælderrum. Alt, der tilfører rummet mere fugt, skubber den i forvejen skæve fugtbalance. Derfor er det vigtigt at have fokus på indeklimaet. Måske har du skiftet energikilde fra olie til en anden energiform, eller du har isoleret kældervægge og vinduer. Begge dele har potentiel fugtskade og skimmelsvamp som konsekvens, og begynder tegnene fra artiklen ”Vær opmærksom – Her er tegnene på fugt i din kælder” at vise sig, bør der gribes ind.

Bestil et gratis fugttjek

Hvis du har et eller flere af disse problemer i din kælder, så bestil et gratis fugttjek i dialogboksen øverst til højre på denne side. Så kommer vi og inspicerer din ejendom.

Bestil et gratis fugttjek

dk-kort-bookVi starter altid med en besigtigelse af ejendommen og et gratis fugttjek! Udfyld dit navn og adresse nedenfor, og så vender vi tilbage og aftaler en dato, hvor vi kan komme og inspicere jeres ejendom. Vi kører i hele Danmark.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.