//Drymat System er fuldstændig accepteret i Tyskland
  • Drymat System blev opfundet i Tyskland for 20 år siden.

Drymat System er fuldstændig accepteret i Tyskland

Drytech har forhandlet Drymat System siden 2012. Men faktisk har systemet, der udtørrer fugtige kældre, eksisteret i over 20 år.

Drytech har siden 2012 hjulpet adskillige danskere med fugtproblemer i kælderen. Systemet, som Drytech bruger til at forvandle kældre i hele Danmark, hedder Drymat System.

Det er baseret på elektroosmose. En elektrokemisk proces, der eftersigende skulle være udviklet i det gamle DDR i 1960’erne.

Drymat System blev efterfølgende udviklet af tyskeren Frank Lindner i 1997. Han har tidligere fortalt om sin motivation for udviklingen af systemet:

”Ingen af de eksisterende systemer overbeviste mig helt, så derfor udviklede jeg mit eget sammen med forskellige specialister og forskere.”

Drymat System fungerer ved, at der installeres en strømførende ledning, nogle elektroder og en lille boks i den fugtramte kælder. Boksen sender elektroniske impulser ind i det fugtige murværk, så vandet i væggene bliver positivt ladet. Dette vand bliver trukket væk fra muren ved hjælp af et negativt ladet spyd, der er placeret i jorden omkring huset. Systemet fjerner fugten fra muren, og samtidig forhindrer det, at ny fugt finder vej til murværket.

Fjerner fugt i kældre over hele verden

I dag er Frank Lindners firma, Drymat Systeme, Europas førende producent af elektroosmose-teknologien, og i juni 2016 blev firmaet udvalgt til top 100 listen over de mest innovative virksomheder i Tyskland, hvilket også betød meget for Niels Olsen, indehaver af Drytech i Danmark:

”Det er en stor anerkendelse af og et kvalitetsstempel til det produkt, vi bruger i Danmark til at udtørre fugtige kældre,” sagde han om udvælgelsen.

Drymat System kan findes i diverse kældre i store dele af både Tyskland, Danmark og resten af verden heriblandt i kongeslottet i Warszawa og Vinterpaladset i Skt. Petersborg, der begge står på Unescos liste over verdens kulturarv.

2018-03-11T15:16:20+00:00