Når du skal sælge dit hus, tænker du sikkert på, at din bolig skal tage sig godt ud. Men har du husket din kælder? Den kan nemlig have betydning for, hvor meget du får for boligen i sidste ende.

Når livet udvikler sig – familien bliver større, du får nyt job i en anden by, eller der er brug for nye rammer, beslutter du dig måske for at sælge dit hus.

Hvis du skal have så meget som muligt for din bolig, så skal den være i flot stand. Det gælder også din kælder.

Men hvornår skal du så begynde istandsættelsen? Hellere i dag end i morgen, siger Drytechs direktør Niels Olsen.

”Kom i gang! Vil du sælge et hus med en tør kælder, skal du i gang to-tre år før. Det tager tid at løse fugtproblemerne på en ordentlig måde, der er ikke nogen hurtige quickfixes.”

Det er det værd at være i god tid

Det lyder måske vildt at planlægge i så god tid, men på den lange bane er det planlægningen værd.

”Hvis du som huskøber kommer ned i en kælder med saltudtræk og pudsafskrabninger, så løber du langt væk. Hvis du derimod kommer ned i en tør og præsentabel kælder, så tænker du, at den kan bruges til noget,” forklarer Niels Olsen.

Spørger man Kim Dollerup fra Nybolig i Brønshøj er der heller ingen tvivl.

”Der er mange faktorer, der spiller ind, når man vurderer en ejendom, men det er klart, det har en værdiforøgelse, hvis man kan præsentere en tør kælder modsat en fugtig kælder. Det er der slet ingen tvivl om.”

En god investering, når du skal sælge

En investering på eksempelvis 100.000 kroner for at få tørret en kælder på mellem 60 og 100 kvadratmeter kan i sidste ende give dig en bedre salgspris.

”100.000 kroner for en god, stor kælder, det ville være lønsomt som sælger, det vil jeg umiddelbart vurdere,” siger Kim Dollerup fra Nybolig Brønshøj.

Synes du, at sådan en investering lyder som en god idé, men står overfor allerede at skulle sælge huset om et halvt år? Så behøver du alligevel ikke tøve med at sætte gang i processen.

”Det kan stadig have stor værdi, selvom kælderen ikke er tørret færdig. Hvis du gør det nu, er du i gang med udtørringsprocessen. Så kan du vise en eventuel køber, at det går den rigtige vej,” siger Niels Olsen.

Vil du have tjekket, hvordan din kælder har det? Bestil et gratis fugttjek fra Drytech her.