Spørg en ekspert followup 2017-10-30T15:12:38+00:00

DET HAR ANDRE BOLIGEJERE SPURGT OM …

Et af de spørgsmål vi ofte får er, hvordan man gør kælderen beboelig uden at skabe fugtproblemer. Der gælder nemlig andre regler for istandsættelse af en kælder end for istandsættelse af en stue eller et rum, der ligger over jorden.

Hvordan får man pæne hvide vægge, der ikke føles kolde?

Vores eksperter har for eksempel fået spørgsmålet: “Må jeg bruge gips på indersiden af min kælder?”

Svaret er nej.

Et andet spørgsmål er, hvori består problemet med gipsvægge i kælderen?

Svaret er, at der i de fleste tilfælde opstår skimmelsvamp i konstruktionen.

Gipsvægge monteres ved, at man sætter væggen op 5-7 centimeter fra ydervæggen, hvorefter man i hulrummet lægger et isoleringsmateriale.

HER KOMMER PROBLEMET MED GIPSVÆGGE:

Når den kolde ydervæg og den varme gipsvæg kombineres med det stillestående miljø, der er i hulrummet i mellem væggene, vil der komme kondensvand i isoleringen. Kondensvand i isoleringen vil i de fleste tilfælde betyde, at der vil vokse skimmelsvamp.

Faktisk er enhver beklædning af væggene i kælderen en dårlig idé. Men der er en speciel årsag til, at gipsvægge ikke anbefales i kældre. Gipsvægge kan nemlig være grobund for nogle af de farligste former for skimmelsvamp: Aspergillus og Penicillium.

Hvis du pudser dine vægge i kælderen op med den farve puds, du ønsker på dine vægge, sikrer du dig et flot resultat, der holder i længden og er sikkert for dig og din familie. Overvejer du at male din kælder i stedet? Læs her hvad Drytechs eksperter siger om maling af kælderen.

Spørg vores eksperter om de udfordringer du har med fugt i din kælder

Drytechs eksperter får mange gode spørgsmål fra kunder fra hele landet. Og i øjeblikket er der mange, som oplever fugt eller opstigende grundvand. Hos Drytech får du altid objektiv og grundig rådgivning, om hvordan kælderen istandsættes og vedligeholdes. Og det er ganske gratis.

  • Skriv et spørgsmål og det vil blive besvaret af vores ekspert