//Fugt i kælderen: Her er dine muligheder
  • Der er flere muligheder, når du har fugt i kælderen. Læs om dem i artiklen.

Fugt i kælderen: Her er dine muligheder

Her er en liste over fem muligheder, du har for at sikre din kælder mod fugt, opstillet i rækkefølge fra dyreste til billigste løsning:

1. Omfangsdræn og pumpebrønd

Metoden beskrives her af det rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen & Co. Fra FRI:

”Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som ligger langs fundament og ydermur på ejendommen for at lede vand væk fra huset. Det gør, at husets konstruktioner holdes tørre og frie for fugt. Vandet kan enten være nedsivende overfladevand fra nedbør eller stamme fra høj grundvandsstand, hvilket skaber et vandtryk mod huset. Omfangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløbssystem. Afhængigt af forholdene omkring huset skal drænsystemet suppleres med fugtisolering af husets kældervægge og fundament, så vandet ikke trænger ind.

Et omfangsdræn består af et materiale, som kan opsamle det strømmende vand – fx et stenmateriale. Drænet tilsluttes ejendommens sandfangsbrønd med vandlås, hvor vandet kan løbe ud i kloaksystemet. Det er vigtigt, at vand fra kloakken ikke kan løbe tilbage i omfangsdrænet. Vær opmærksom på, at der ikke må plantes i jorden over et omfangsdræn.

Hvis grundvandet står højt, skal der også etableres en pumpebrønd, der kan lede vandet væk fra drænet. Et omfangsdræn fjerner ikke opstigende grundfugt, men fjerner overfladevand fra nedbør. Hvis du vælger at fugtsikre ydervæggene, når du graver ud til omfangsdræn, sikrer du også fundamentet mod fugt fra siden. Den opstigende grundfugt har dog fortsat fri passage, og derfor danner der sig ofte en lille sø under drænrøret, som resulterer i mere opstigende grundfugt.”

Du kan læse om prisen på omfangsdræn her.

2. Fysisk fugtspærre

Som navnet angiver, er en fysisk fugtspærre et fysisk og massivt indgreb i ejendommen. I hele fundamentets tykkelse saves en rille, hvori der placeres massive stålplader. Disse har på grund af det våde og salte miljø en levetid på ca. 20 år. Vælger man denne metode, er det vigtigt at se grundigt på de bærende konstruktioner og vurdere, om de kan holde til indgrebet. En fysisk fugtspærre sikrer kun kælderen mod opstigende fugt – ikke mod fugt, som siver ind i væggene fra siden. Prisen afhænger af fundamentets tykkelse og kælderens indretning.

3. Kemiske fugtspærre

En kemisk fugtspærre installeres ved, at en fagmand sprøjter kemikalier ind i murværket. Denne løsning er god, hvis hensigten er at fugtsikre mindre områder i kælderen, men ufornuftig hvis man vil fugtsikre hele kælderen. Det skyldes, at en kemisk fugtspærre ikke for alvor kommer fugten til livs, fordi fugten lukkes inde i væggen og derfor stiger opad. På den måde rykker man altså blot problemet fra et sted til et andet. Desuden har den kemiske fugtspærre også en begrænset holdbarhed.

4. Elektroosmosemetoden

Denne metode er en af de nyere og moderne. Løsningen fungerer på den måde, at der i kælderens vægge indsættes kabler. Kablernes formål er at skabe et spændingsfelt mellem væggen og det omkringliggende areal. På grund af svage impulser af jævnstrøm, der udsendes fra kablerne og ud i muren, bliver fugten i væggen positivt ladet. Udenfor fundamentet vil der blive placeret jordspyd, der er svagt negativt ladet. Disse spyd vil tiltrække det positivt ladede vand, og vandet bliver derfor ledt væk fra murværket og ud i jorden omkring huset. Metoden forhindrer herved også opstigning af ny fugt. Metoden er forholdsvis billig i etablering, har et strømforbrug på under 10 kr. om måneden og kræver ingen vedligeholdelse. Få mere at vide om metoden, ved at tilmelde dig videnscentret her.

5. Langbølgemetoden

Som navnet afslører, er langbølgemetoden en løsning, der fugtsikrer ejendommen ved hjælp af langbølger. Denne kræver hverken noget kemisk eller mekanisk indgreb i huset til udtørring af kældervæggene. Det fungerer sådan, at kældervæggene får påsat en boks, der udsender langbølger. Deres job er at få vandmolekylerne i væggens kapillargange (små naturlige hulrum og kanaler, der findes i mursten) til at bevæge sig, hvorefter tyngdekraften overtager og får dem til at sive ned i gennem væggene og ud i jorden. Det er de selv samme kapillargange, vandet har benyttet til at opfugte kælderens væg, som bruges til at drive vandet ud af væggen igen. Er der meget fugt i væggene, anbefales langbølgemetoden dog ikke, da det vil tage for lang tid for vandmolekylerne at bevæge sig ud af væggen. Selve metoden er – ligesom elektrometoden –forholdsvis billig i etablering, har et lille månedligt strømforbrug og kræver ingen vedligeholdelse.

Hvis du er i tvivl om, der er fugt i din kælder, så bestil et gratis fugttjek lige her.

2017-11-27T15:42:33+00:00