//Fugten gemte sig bag vægpladerne i kælderen
  • Fugt i kælderen

Fugten gemte sig bag vægpladerne i kælderen

Familien Andersson skal til at renovere den nu tørre kælder i deres hus, efter at et skybrud i sommeren 2016 førte til oversvømmelse af husets kælder. Da vandet var væk, opdagede familien, at fugten også krøb ind i kælderen gennem væggen.

”Da vi var ovre oversvømmelsen, pillede vi celotex-pladerne ned fra væggene. Der kom en grim lugt i kælderen, og på væggen var der store fugtplamager og saltudtræk,” siger husejer David Andersson og fortsætter:

”Det var ikke oversvømmelsen, der var skyld i disse fugtskader i kælderen. Grundvandet var gennem længere tid trængt ind i kældervæggene, og vægbeklædningen har holdt fugtproblemet skjult for os.”

Læs også om Drytechs gratis fugttjek

En permanent løsning på problemet med fugt i kælderen
Familien Anderssons hus ligger i Grejsdalen i Vejle, hvor grundvandet står højt. Derfor skulle familien finde en løsning, der permanent kunne hjælpe dem af med fugtproblemet i kælderen og sikre, at opstigende grundfugt ikke ville give fugtproblemer i kælderen igen.

”Vi søgte på nettet og fandt frem til to muligheder – Drytechs system eller omfangsdræn. Med omfangsdræn skulle vi grave haven op, og vi kunne risikere, at huset ville sætte sig. Vi kendte ikke Drytechs system på forhånd og undrede os over, om det kunne passe, at det kunne være så nemt at få løst problemet med fugt,” fortæller David Andersson og fortsætter:

”Vi brugte meget tid på at google og læse andres erfaringer med Drytechs system – også erfaringer fra Tyskland. Samtidig gav det os en tryghed, at vi kunne få vores penge tilbage, hvis kælderen ikke blev tør,” siger David Andersson.

Læs om Drytechs garantier

En tør kælder ved hjælp af elektroosmose
I oktober 2016 blev Drytechs system installeret i husets kælder, og ved udgangen af 2016 viste fugtmålinger, at fugtniveauet i væggene var så lavt, at familien Andersson kunne gå i gang med at renovere kælderen.

Drytechs system består af en strømførende ledning, elektroder og en lille boks. Ved monteringen skjules ledning og elektroder i væggene. Når Drytechs system er aktiveret, sendes svage impulser af jævnstrøm ind i murværket, så vandet i væggene bliver positivt ladet. Negativt ladet spyd er placeret i den omkringliggende jord, og spyddet tiltrækker det positivt ladede vand. På den måde bliver vandet suget væk fra murværket og ud i jorden omkring huset. Det forhindrer samtidig en ny opstigning af fugt i kælderen. Metoden hedder elektroosmose.

Drytech var to dage om at sætte installationen op, og fra første dag har systemet fungeret perfekt. Vi har selv lavet nogle yderligere justeringer, så nu er kælderen knastør,” siger David Andersson.

Læs også ”Pas på dit helbred – undersøg om din bolig er fugtig”

Gæster ville se den tørre kælder
For nylig havde familien Anderssons kælderen fyldt med mere end 20 gæster til et Åbent Hus arrangement. De ville gerne se, hvilken effekt Drytechs system har haft i kælder.

”Mange kom, fordi de stod med samme fugtproblemer, som vi tidligere havde, og også synes, at Drytechs system lød lidt hokus pokus. Vi forklarede, hvordan det virkede, og de kunne se, at det havde gjort en forskel i vores kælder. Det spørgsmål vi fik mange gange var selvfølgelig, hvad vi havde betalt for Drytechs system. De fleste blev positivt overraskede over prisen, fordi de så omfangsdræn som en alternativ mulighed, og det er to- tre gange dyrere end Drytechs system,” siger David Andersson.

Er du interesseret i, at deltage næste gang Drytech holder Åbent Hus i en kælder, som Drytechs system har tørret ud? Tilmeld dig nyhedsbrev her eller følg Drytech på Facebook.

2017-08-14T08:13:14+00:00