I slutningen af juni blev det tyske selskab DRYMAT-Systeme hædret for sin opfindelse Drymat System, som Drytech sælger i Danmark.

DRYMAT-Systeme blev udvalgt til at være i top 100 over de mest innovative virksomheder i Tyskland. Begrundelsen er bl.a., at DRYMAT-Systeme på innovativ vis har opfundet en metode til at udtørre kældervægge permanent og har skabt gode resultater, siden Drymat System kom på markedet i 1997.

Top 100-listen over Tysklands mest innovative virksomheder er udarbejdet af Nikolaus Franke, professor i Entreprenørskab og Innovation ved Wiens Universitet for økonomi og forretningsadministration, og hans team.

”Det betyder meget for Drytech i Danmark, at DRYMAT-Systeme er i top 100 over tyske innovative virksomheder. Det er nemlig en stor anerkendelse af og et kvalitetsstempel til det produkt, vi bruger i Danmark til at udtørre fugtige kældere,” siger Drytechs direktør, Niels Erik Olsen.

Drymat System gør kælderen tør

Drymat System bygger på en teknik kaldet elektroosmose. Systemet består af strømførende ledninger, elektroder og en lille boks. Ved monteringen skjules ledninger og elektroder i væggene, så det eneste man ser efter monteringen, er Drymat System-boksen.

Når Drymat System er aktiveret, sendes svage impulser af jævnstrøm ind i murværket, så vandet i væggene bliver positivt ladet.

Negativt ladede spyd, som er placeret i jorden omkring ejendommen, tiltrækker det positivt ladede vand. På den måde ledes vandet væk fra murværket og ud i jorden, ligesom systemet forhindrer en ny opstigning af fugt i kælderen. Elektroosmose giver altså en tør kælder.

Se diplomet her