Dårlig lugt – er det skimmelsvamp?

Hvornår er der tale om et sundhedsskadeligt problem? Her får du fire tegn på fugt og skimmelsvamp.

Klemme for næsen - lugt af skimmelsvamp og fugt

Puha, der er den igen. Den lugt at muggent sommerhus, der en gang imellem strejfer din næse, når du ikke har været hjemme i nogle timer, eller når du har brug for skruemaskinen i kælderen. Inderst inde lurer bekymringen om skimmelsvamp.

Det er svært, hvis man ikke er fagmand, at afgøre hvilke gener, der skyldes høj fugtighed og hvilke gener, der skyldes vækst af skimmelsvamp. Både fugt og vækst af skimmelsvamp medfører irritation af slimhinderne og kan forværre allergi hos de børn og voksne, som bor i huset. Mange med irriterede slimhinder kender til, at deres symptomer forværres i fugtigt vejr. Det samme er tilfældet ved ophold i fugtige bygninger. På den måde kan en fugtig kælder både provokere men også fremprovokere allergier hos de som bor i huset. Nyere forskning viser, at risikoen for at udvikle allergier er langt større, når man bor med skimmelsvamp.

Skimmelsvampe er små svampe, der findes overalt i naturen, og som spreder sig gennem luften ved hjælp af svampesporer. Skimmelsvampens sporer kommer ind i din bolig, når du lufter ud og kan udvikle sig til vækst af skimmelsvampe på overflader, der har været fugtige gennem længere tid. Som eksempelvis en kældervæg, der udsættes for høj fugtighed. Fugt er hermed en helt afgørende og nødvendig forudsætning for vækst af skimmelsvamp.

Fire tegn på fugt og skimmelsvamp

  • Det lugter muggent – betegnes ofte som ”kælderlugt” eller ”sommerhuslugt”. Skimmelsvamp udskiller stoffer, der medfører en muggen eller jordslået lugt.

  • Fugtpletter. En vandskade ses som fugtpletter på vægge, paneler, tæpper og tapet. Efter nogle uger vokser skimmelsvampen frem, hvis der er de rigtige vækstbetingelser. Ved en kortvarig vandskade, hvor vandet fjernes indenfor nogle dage, når skimmelsvampen ikke at vokse frem.

  • Misfarvning. Vækst af skimmelsvamp ses som en sort eller mørk og plettet misfarvning.

  • Dug på indersiden af vinduerne. Dug på indersiden af vinduer med dobbeltglas (termoruder) er tegn på for høj fugtighed i rummet. Det skyldes ikke almindelig kondens, som ses på gammeldags vinduer med ét lag glas.

Du kan bestille et gratis fugttjek i dialogboksen øverst til højre på denne side.

Bestil et gratis fugttjek

dk-kort-bookVi starter altid med en besigtigelse af ejendommen og et gratis fugttjek! Udfyld dit navn og adresse nedenfor, og så vender vi tilbage og aftaler en dato, hvor vi kan komme og inspicere jeres ejendom. Vi kører i hele Danmark.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.