Fugt i kælderen gav Svante Linells kone sundhedsmæssige problemer, og efter mange overvejelser valgte de Drytechs løsning til at komme af med fugten. I dag er familiens kælder tør og sikker.

Snøftende næse, generede luftveje og lungebetændelse – da Svante Linells kone Nina Wilcke begyndte at mærke en række sundhedsmæssige problemer, undrede parret sig over, hvad symptomerne skyldtes.

Halvandet års tid inden Ninas symptomer begyndte, var parret og deres lille søn Johan flyttet ind i deres drømmehus i Hvidovre. Kælderen i huset, der målte 80 kvadratmeter, fremstod pæn – undtagen et ødelagt betongulv, som dog ikke stoppede parret fra at slå til, da huset ellers fremstod helt perfekt. Men da Ninas symptomer begyndte i starten af januar 2017, valgte parret at undersøge huset i et forsøg på at finde årsagen til problemerne.

”Min snøften og problemerne med mine luftveje kom sådan lidt snigende. Jeg tror, det så småt begyndte et halvt år, før vi undersøgte kælderen i bund. Da det var værst, kunne jeg stå op om natten og nyse sådan 15 gange i træk. Det var helt vildt. Jeg havde også lungebetændelse én gang om året de første to år, vi boede her,” fortæller 40-årige Nina Wilcke.

Drømmehuset gemte på en usund hemmelighed

Parret havde lagt mærke til, at Ninas symptomer særligt kom, når hun havde været nede i kælderen, og derfor gik de i gang med en mere grundig undersøgelse af kælderens tilstand. Halvdelen af kælderen var nyistandsat af de tidligere ejer med isolering bag nogle flotte gipsvægge.

”Da vi undersøgte gipsvæggene, opdagede vi, at der var gået mug i isoleringen. Entreen var den mest fugtige. Den lugtede decideret råddent, da vi fik slået hul på væggene. Den del af kælderen, der så pæn ud, gemte på noget rigtig lort. Den var kort sagt et sminket lig,” siger 41-årige Svante Linell.

Udover de skjulte problemer i væggene gav det ødelagte betongulv også problemer. Da gulvet var lagt direkte på grus, havde fugten fri vej op igennem betonen, og parret fandt ofte fugtperler på det ødelagte gulv.

Den 80 kvadratmeter store kælder var i det hele taget kold, fugtig og usund – og derfor både farlig og fuldstændig ubrugelig.

”Luftfugtigheden var 75 procent dernede. Der var en tydelig lugt af kælder, og man blev decideret fugtig på huden af at være dernede. Når vi fik gæster, kommenterede de på, at kælderen lugtede sur og rådden. Udluftningen dernede, var også lavet forkert, så den i stedet trak varm, fugtig luft ind. Faktisk var alt i kælderen enten lavet forkert – eller helt forkert. Det var værre, end hvis man bare havde lavet ingenting,” siger Svante.

Svante og Nina besluttede, at der måtte gøres noget ved fugten. De ville ikke risikere, at de sundhedsmæssige problemer, Nina allerede viste symptomer på, ville ramme lille Johan, der på det tidspunkt var fem år gammel.

”Min første tanke var, at det lød for godt til at være sandt”

Nu begyndte kampen for at finde en løsning på deres problemer. Mange muligheder blev undersøgt og overvejet; grave omfangsdræn, få skudt membraner ind under huset, installere en pumpebrønd.

”Vi var helt derude, hvor vi overvejede, om vi skulle rive hele huset ned og starte forfra eller simpelthen flytte. Vi var igennem alle mulige løsningsforslag og tanker. Jeg brugte mange aftener på at sidde og bekymre mig og tænke det igennem,” fortæller Svante Linell.

Ved hjælp af en google-søgning stødte Svante og Nina på Drytechs løsning. I starten af 2017 var der endnu ikke mange referencer på Drytechs arbejde i Danmark og heller ikke Svantes søgen på Facebook efter erfaringer med løsningen gav særlig mange resultater. Men Svante fandt hjemmesiden for Drymat Systems forhandler i Tyskland, hvor systemet har været anerkendt i mange år, og en video på handyman.dk, hvor systemet blev forklaret og installeret – men en opfølgningsvideo var endnu ikke udgivet.

”Min første tanke, da jeg læste om Drytechs løsning var helt ærligt: ’Det lyder for godt til at være sandt.’ Jeg havde det lidt sådan, at hvis Drytechs system virkelig kunne det, de lovede, så ville alle jo have det. Min anden tanke var, at jeg alligevel mente, at jeg havde hørt noget om det her elektroosmose i kemi i skolen, så jeg tænkte, at i forhold til det, jeg havde hørt, så burde Drytechs system virke – i hvert fald i teorien. Og min tredje tanke var, at hvis de kan love, at man får pengene tilbage, hvis det ikke virker – så må det jo virke. Ingen lover sådan noget, hvis ikke de kan holde det,” fortæller Svante og fortsætter:

”Jeg forhørte mig også hos nogle af mine ingeniør-venner om den videnskabelige teori bag systemet, og de sagde også, at det i teorien burde virke.”

Valget til at løse familiens problemer i kælderen faldt på Drytech. I det store perspektiv var det ifølge Svante det oplagte valg, fordi alle andre løsninger, de havde set på, enten krævede større gravearbejde, var meget dyrere eller ville betyde, at der skulle laves et større indgreb på huset.

Drytechs løsning har givet Svante og Nina ro i sjælen

Svante og Nina gik i gang med at tømme kælderen for alle deres ting inklusiv flere kasser med tøj, der i nogle tilfælde var begyndt at udvikle mug. Derefter fik det skadeservice til at komme forbi og rive det ødelagte betongulv op og rive de skimmelsvamp-inficerede gipsvægge ned og derefter behandle hele kælderen med et svampedræbende middel. Den 1. februar 2017 begyndte Drytech installationen af Drymat System og få dage efter, var det hele sat op. På opfordring fra Drytech fik parret derudover installeret udluftning i alle lokaler.

”Allerede efter tre måneder kunne vi tydeligt mærke, at der skete noget. Inden installationen lå fugtprocenten i vores kældervægge på mellem 18 og 22 procent. Efter seks måneder var alle målinger faldet og lå på mellem 10 og 13 procent. Et så godt resultat så tidligt i processen gjorde, at vi ikke var i tvivl om, at vi ville beholde systemet – vi fik på ingen måder brug for garantien,” fortæller Svante.

Efter et år var målingerne nede under 10 procent, og halvandet år efter installationen lå alle målinger nede mellem 5 og 8 procent. Efter en lang kamp mod fugt kan parret nu endelig bruge deres kælder igen.
”Nu kan vi endelig udnytte de 80 kvadratmeter, der er i vores kælder. Nu er den sund, pæn og praktisk, og vi kan trygt opbevare vores tøj dernede igen uden at frygte, at der går mug i det,” siger en tilfreds Svante.

Men vigtigst af alt har det givet Svante og Nina ro i sjælen at vide, at det nu er sikkert for dem og deres søn at bo i det, der nu igen er blevet deres drømmehus:

”Det er virkelig et rent mirakel. Vi stod med valget om at sælge huset eller også skulle vi have en løsning, der kunne virke hurtigt. Det var faktisk fuldstændig altafgørende for, at vi kunne blive boende. Rent sundhedsmæssigt var det ikke forsvarligt at bo med vores lille søn i et hus med en kælder, der var så fugtig. Drytech var den hurtigste af alle løsninger, og det har virket over alt forventning. Det er virkelig guld værd for os,” siger Svante.

Ingen behøver
at leve med en fugtig kælder

Få en tør kælder helt uden gravearbejde

  • Billigere, enklere og smartere end omfangsdræn

  • Klimavenlig og nem økotech-installation

  • Kendt løsning udviklet i Tyskland

  • Hurtigste vej til et astma-allergivenligt hjem

Bestil et gratis fugttjek

Vi starter altid med en besigtigelse af ejendommen og et gratis fugttjek! Udfyld dit navn og adresse nedenfor, og så vender vi tilbage og aftaler en dato, hvor vi kan komme og inspicere jeres ejendom. Vi kører i hele Danmark.
Du kan læse mere om det gratis fugttjek her

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.