Vær opmærksom på disse 5 tegn på skadelig fugt i kælderen

Vær opmærksom på disse almindelige tegn på, at din kælder har skadelig fugt.

skimmelsvamp i bolig

De fem tydeligste og sikre tegn på fugtproblemer i kælderen er saltudtræk og skjolder på væggene, maling og puds der skaller af eller bobler op, vand på gulvet, skimmelsvamp og ikke mindst den jordslåede muglugt, fugten forsager – ofte i samarbejde med skimmelsvamp.

Fugt i kælderen. Bekymrer dette også dig? Hvornår er der et reelt fugtproblem i kælderen? Denne tjekliste, vil gøre dig klogere på, om du bør skride ind.

1. Oplever du saltudtræk og skjolder på dine kældervægge?

I mursten, mørtel og det danske grundvand er det naturligt at finde salt. Når en væg udsættes for gentagende gange at blive fugtet og udtørret, trækkes saltet ud, og viser sig som et 5 – 10 cm bredt bånd på væggen. Selve udtrækket viser sig som bobler under malingen eller små ”hvide fimrehår”.

2. Har du skimmelsvamp og misfarvninger i din kælder?

Skjolder og misfarvninger op og ned af væggene skyldes vandindtrængning. Her skal man være ekstra opmærksom; skimmelsvampen kan til forveksling ligne almindelige misfarvninger, da den også viser sig som mørke skjolder på væggene. Skimmelsvampen er meget skadelig – ikke blot for fugtbalancen og kælderens indeklima, men også det menneskelige helbred. Svampen kan medføre varige men såsom astma og allergi. Mens nogle reagerer med det samme, oplever andre først symptomer efter flere måneders påvirkning. Opdages svampen hurtigt, har den sandsynligvis ikke nået at brede sig voldsomt og er derfor ikke sundhedsskadelig. Den kan dræbes med Rodalon eller klorin, som ødelægger svampesporene.

3. Synes du der er en forandring af lugten i din bolig?

Man vil formentlig bemærke en indelukket lugt af gammelt sommerhus, der kommer fra den fugtige kælder, som beboer i huset. Gør man ikke noget ved det, risikerer man at vænne sig til lugten og glemme dens tilstedeværelse. Det er derfor en god ide at reagere, hvis en gæst i huset bemærker en jordslået lugt, er naboen ikke ’uhøflig’ nok til selv at nævne lugten, kan man af og til selv spørge sine gæster, når de træder ind i huset. Man kan ikke altid stole på sin egen næse, da den formeentlig har vænnet sig til lugten.

4. Bobler eller afskaller din maling i kælderen?

Det et meget klassisk og tydeligt tegn på fugt, hvis malingen eller pudset i din kælder begynder at boble op eller skalle af. Det sker af den simple årsag, at fugt og salt ikke kan slippe ud igennem malingen og derfor danner bobler bagved. Fjernes fugten ikke inden kælderen males om, vil det vise sig igen under den nye maling. Fugten gør det svært for puds at sidde fast på væggen, og den vil derfor falde af.

5. Har du opdaget plamager af vand i din kælder?

Hvis du træder ned i kælderen og opdager en plamage af vand, der har samlet sig, bør du også reagere, da dette også er et faresignal. Vandet kan skyldes kondens eller direkte vandindtrængning grundet sætningsskader (dybe gennemgående revner i fundament, gulv eller murværk). Der dannes kondens, når temperaturen og luftfugtigheden i kælderen er for høj i forhold til temperaturen af kælderens gulv og vægge. Problemet kan forstærkes, hvis der ikke er god mulighed for udluftning – især hvis kælderen benyttes som tørrerum for tøj som badeværelse. Da fugten ikke kan slippe ud, ender den i en vandpyt på gulvet. Vandpytten kan naturligvis også skyldes oversvømmelser i kælderen, der i mange tilfælde skyldes opstigende vand fra afløbet. Er det tilfældet, kan problemet løses med eksempelvis en højvandslukning. Er der derimod tale om sætningsskader, bør disse repareres hurtigst muligt, da de som bekendt kan medføre direkte vandindtrængning.

Bestil et gratis fugttjek

Hvis du har et eller flere af disse problemer i din kælder, så bestil et gratis fugttjek i dialogboksen øverst til højre på denne side. Så kommer vi og inspicerer din ejendom.

Bestil et gratis fugttjek

dk-kort-bookVi starter altid med en besigtigelse af ejendommen og et gratis fugttjek! Udfyld dit navn og adresse nedenfor, og så vender vi tilbage og aftaler en dato, hvor vi kan komme og inspicere jeres ejendom. Vi kører i hele Danmark.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.