Når fugtproblemerne flytter ind, er der mange løsningsmuligheder – Drytechs metode skåner dit hjem.

Danmark er fuld af gamle, smukke bygninger og boliger. En af de største værdier i landet er dets historie, som i høj grad også findes i landets bygninger og hjem.

Hvis din ældre, fine bolig er ramt af fugtproblemer, har du sikkert ikke lyst til, at haven skal graves op, og huset skilles ad for at redde det. Men det behøver du faktisk heller ikke.

En løsning uden store indgreb på din bolig

Drymat System er en nænsom og grøn løsning. Det kræver ikke store, besværlige bygningsmæssige ændringer, det er 100 procent vedligeholdelsesfrit, og det reducerer dit varmeforbrug og virker uden kemi. Og så er det både billigt og effektivt. Hvis du ønsker at bevare dit hjem, som det ser ud, er Drytechs system værd at overveje.

”Du kan reetablere din kælder, så den ser ud, som den gjorde før. Du vil ikke kunne se vores installation, så du kan beholde din bolig i det originale design,” fortæller Niels Olsen, direktør i Drytech.

Systemet fungerer ved, at Drytech indsætter en lille ledning og nogle elektroder i væggen. Dette leder positiv strøm igennem væggen, som derved leder vandet væk fra muren ved hjælp af et negativt ladet spyd placeret et stykke fra huset.

”Installationen er usynlig”

En af de kunder, der har fået installeret systemet, er Jan Løwe. Han bor i Holte i et ældre hus fra slutningen af 1800-tallet med sin kone og fik installeret systemet i forbindelse med en renovering af huset.

”Installationen i væggen er fuldstændig usynlig. Det eneste, man kan se, er boksen, der styrer systemet. Det var alfa og omega for os, at installationen kunne være skjult på den måde. Vi bruger kælderen meget og skal derfor gå og kigge på væggene hver dag. Så det er helt perfekt,” siger Jan Løwe.

Drymat System er i flere kulturejendomme

Systemets diskretion og nænsomhed har gjort, at slotte og kulturejendomme i både Danmark og udlandet har gjort brug af systemet til udtørring af deres fugtige kældre.

”Vi har udtørret flere af de gamle danske slotte. De er underlagt fredninger, og man må derfor ikke gå ind og lave voldsomme indgreb på dem,” fortæller Niels Olsen, direktør i Drytech.

En af de mest kendte kulturejendomme, som Drymat System er installeret i, er Vinterpaladset i Sankt Petersborg. Det var altafgørende, at udtørringsmetoden kunne bevare bygningen uden større indgreb. Bygningen står nemlig på UNESCOs verdensarvsliste og har uvurderlig historisk værdi.

Lyder Drymat System interessant? Få en af vores konsulenter på besøg til et gratis fugttjek af din kælder.