Står du overfor en større renovering af kælderen? Måske overvejer du at lægge klinkegulv på husets nederste etage. Inden du investerer i en masse fine klinker, anbefaler vi dog, at du lige læser om, hvordan klinkegulv fungerer i en kælder.

Klinker på gulvet bliver mere og mere populært i de danske hjem. De er nemme at støvsuge og vaske af og ser pæne ud. Det praktiske gulv er tit også førstevalget, når kældergulvet skal friskes op – men det er ikke altid en god idé.

Der er nemlig to slags huse i Danmark. Dem, der er bygget i 70’erne og op efter, og derfor er bygget efter krav om fugtsikring i gulvene. Og dem, der er bygget før 70’erne, som derved ikke nødvendigvis har fugtspærre.

Hvis der ikke er fugtspærre i gulvet, vil der altid være en form for fugt. Lægger du klinker på et fugtigt gulv, kan det resultere i saltudtræk gennem fugerne.

Kan jeg lægge trægulv i stedet for klinker?

Skimmelsvamp vokser på fugtige overflader af organisk materiale, som for eksempel træ. Hvis der er fugt i dit kældergulv, er det derfor en rigtig dårlig idé at lægge trægulv ovenpå.

Fugten fra underlaget vil nemlig i sidste ende gå i træet, og så har du verdens dårligste husgæst. Og du vil ikke kunne se det, før du mærker konsekvenserne af svampen på din egen krop.

Hvordan får jeg et flot gulv i kælderen?

Du kan kun lægge trægulv i kælderen, hvis du er 110 procent sikker på, at dit gulv er sikret mod fugt. Og dine fine klinker holder sig også kun pæne, hvis dit underlag er fri for fugt.

Overordnet set anbefaler fagfolk faktisk, at du lader dit gulv være, som det er. Som et alternativ kan du banke det op og lægger et nyt gulv med fugtspærre. Men! Lægger du fugtspærre i gulvet, vil fugten bare søge ud et andet sted – nemlig gennem væggene.

Så fugtspærring af gulvet vil kræve fugtspærring af væggene. Men så kan du også få en flot kælder med lige det gulv, du ønsker.

Vil du have undersøgt din kælders fugtniveau gratis? Bestil et gratis fugttjek hos Drytech.